Kirken er tegnet af arkitekt ægteparret Inger og Johannes Exner, dets grundtræk minder om verdens ældste eksisterende kirke, fødselskirken i Bethlehem fra år 326 og nogle byzantinske kirker fra 500-tallet. Disse kirker har alle et otte-kantet (ortogonalt), centralt kor. Kirken blev indviet i 1982.
Ønsket var et nyt højttaleranlæg i både kirken og det tilstødende sidelokale. Anlægget i kirkerummet skulle desuden kunne spille musik i hele frekvens området.
Et bruger venligt styrepanel fra Bose udgør “hjernen” i anlægget, herfra er det muligt at til og frakoble sidelokalet, styre mikrofonerne og andre inputs volume. Derudover kan sidelokalet bruges uafhængigt af kirkerummet. Bag alteret er opsat et højttalerstik, så subwooferen kan tilsluttes alt efter behov.
Kirken har nu fået et fantastisk fleksibelt og overordentligt vellydende anlæg, som både kan bruges til prædiken med stor taleforstålighed og musik arrangementer hvor alle toner skal gengives.



Ballerup kirke (Sct. Jacobs kirke) er opført omkring år 1200, men er præget af mange senere ombygninger og udvidelser. Kirken består nu af romansk skib og kor, tårn fra omkring 1525, samt sideskib mod nord fra 1885. Kirken har mange kalkmalerier der er malet af en anonym maler - ”Kongsted-maleren” -, som bl.a. er kendt for de fyldige og personlige ansigter, og de smukke og tidssvarende dragter. De ældste stammer fra 1250 og blev fremdraget i 1885 og har siden gennemgået flere restaureringer.
Da det faldt Nationalmuseet for øre at der skulle bores huller til nye højttalere, blev vi bedt om at vente med installationen til de havde været inde og forborer. De kunne dog konstaterer at der ikke var yderligere malerier under pudsen og vi kunne påbegynde installationen.
Da kirkeskibet er forholdsvis langt og højden op til kalkmalerierne er lav, var det ikke muligt at opsætte 2 meter søjlehøjttalere, derfor blev valget 1 meter single højttalere i 2 delay kæder og en højttaler i sideskibet. Resultatet af dette er fuld lyd dækning og høj taleforstålighed i hele kirken. Ved kirketjenerpladsen er der opsat volumeknap og input stik for Ipod/pc/cd.
En rigtig flot løsning som kirken og dens brugere kan være glade for mange år frem.
Kirken er opført omkring 1150 af rå og kløvede kampesten, der i dag skjuler sig bag kirkens hvidkalkede puds. Kirken blev bygget efter tidens skik i romansk stil og bestod som de andre landsbykirker oprindelig kun af et skib og et lille kor med bjælkeloft og få og små vinduer.
I løbet af de følgende 300 år er koret blevet erstattet af en tilbygning mod øst i hele skibets bredde, og kirken er blevet forsynet med et tårn mod vest samt et våbenhus mod syd. I første halvdel af 1400 tallet er det flade loft blevet fjernet til fordel for et tre-faget krydshvælv, og vinduerne er blevet udvidet.
Kirken har også været location for en reklamefilm for Totalkredit, hvor Peter Gantzler og Henrik Prip spiller graver og klokker.
Det var ikke graveren og klokkeren der installerede et helt nyt lydanlæg i kirken, men derimod teknikere fra NorthStar. Ved indlæggelse af fjenvarme i kirken, var både teleslynge og flere andre kabler blevet klippet over, derfor måtte vi reetablere de manglende kabler.
Løsningen blev 4 stk. single Bose højttalere med 1 delay kæde nede i kirken, nye trykknapper, bedeslags mikrofon i klokketårnet, nyt forstærkerskab, volume og mikrofon afbryderknap ved kirketjenerpladsen og medhør i våbenhuset. Så alt i alt en total ny installation, med hørbar forskel fra det gamle.

Stenmagle kirke er den største kirke i Stenlille kommune. Kirken er begyndt opført engang i 1100 tallet, men bygningen i dag er resultatet af århundreders om- og tilbygninger. Oprindeligt stod kun en bygning i romansk stil med 2 rum – et stort rum (skibet), et lille rum (koret). Der var 2 indgange: En til mændene på sydsiden, og en til kvinderne på nordsiden.
De 2 teknikere fra NorthStar benyttede indgangen fra sydsiden, da der skulle installeres lydanlæg i kirken. Kirken havde ikke tidligere et lydanlæg, hvilket bevirkede at præsten var nødsaget til at tale meget højt, så også dem i sideskibet kunne følge med.
”Jeg er utrolig glad for, at vi nu endelig har fået et højttalersystem i kirken”, udtaler menighedsrådsformand Gert Lidsmoes. ”Jeg har ellers altid været skeptisk over for højttalere i kirker, for jeg synes de ofte både har set klodsede ud og har givet en underlig metallisk og rungende lyd. Men jeg er virkelig glad for denne løsning, der giver en så god lyd, at man har lyst til at have det hjemme i dagligstuen”, slutter Gert Lidsmoes med et glimt i øjet.

I kirken findes 17 epitafier (mindesmærker) til minde om nogle af byens og kirkens kendte personer fra 1600- og 1700- tallet. Lige så mange nye højttaler positioner er der opsat i kirken, så der derved er opnået fuld taleforstålighed i hele kirken.
I hovedskib og sideskibene er installeret henholdsvis 2 og 1 meter højttalerstakke. Ved kirketjenerens plads er der opsat bruger venligt betjeningspanel, som både kan ændre volumen på mikrofonerne imellem og antal tilsluttede højttalere.
Da prædikestolen er placeret et stykke nede i kirken, er der behov for retningsbestemmelse når præsten står der, dette foregår ved hjælp af lysbrydningskontakter. Idet præsten bryder lyskejlen omstiller anlægget sig selv, så de højttalere der er tættest ved og har retning mod prædikestolen spiller.
Med dette højttaleranlæg har kirken fået styr på efterklangen og præstens stemme gengives som stod han/hun lige ved siden af.